Nyheder
Følg med her, hvor vi lancerer, når der er nyt. Medlemmer modtager nyt i indbakken løbende.
Vi arbejder på at starte nyhedsbrev, så alle andre kan tilmelde sig og få nyt i indbakken.

Vores selvbetjening (MitPLAndel) – og venteliste til AI-løsning åbner
23. september
Torsdag den 24. september lancerer vi vores selvbetjeningsunivers, MitPLAndel. Her kan vores medlemsklinikker via deres kontaktperson administrere sine stamdata, bl.a. antal ejerlæger, OG klinikken kan skrive sig på venteliste til vores AI.
UPDATE 25. september: Vi har torsdag den 24. om eftermiddagen sendt loginmail til kontaktpersonerne i medlemsklinikkerne som planlagt, og mange har allerede skrevet sig på ventelisten.
Udrulningen af AI-løsningen sker trinvist. Tempoet vil afhænge af, hvor mange der gerne vil købe licenser og naturligvis de erfaringer, vi gør os undervejs.
Sådan fungerer det, når ventelisten åbner med MitPLAndel:
- Når ventelisten åbner, vil den ejerlæge, klinikken har registreret som primær kontaktperson ved indmeldelsen, modtage en mail, der giver adgang til MitPLAndel. (Update 25/9: mails er sendt til kontaktpersonerne 24. september)
- Det er kun den angivne primære kontaktperson som indledningsvist kan tilmelde klinikken til ventelisten, orientere sig om pris og vilkår, eller se - og redigere i oplysninger om klinikkens medlemskab.
- Er det vigtigt for jer at komme hurtigt i gang med vores AI-løsning, så sørg for, at den pågældende kontaktperson holder øje med den mail, der giver adgang til ventelisten
Første login kan altså kun foretages af den primære kontaktperson. Efterfølgende kan de andre i praksis logge ind, men der vil på nuværende tidspunkt være adgang til mest funktionalitet for den primære kontaktperson.
Vi står naturligvis til rådighed og tilbyder hjælp til de klinikker, der ønsker hjælp til at logge ind og komme på ventelisten.
PLAndel tilbyder mere end bare AI-løsningen
Et køb af PLAndels AI-løsning er et tilvalg af en samarbejdspartner, som tager sig af den tekniske, administrative og organisatoriske del. Selve AI-softwaren leveres af Medbric. Det er en løsning, der kombinerer høj lægefaglig kvalitet med stærk datasikkerhed og en platform, der løbende kan udvikles i takt med behovene.
PLAndel understøtter klinikken med den nødvendige dokumentation, risikovurderinger og de krav, der følger med anvendelsen af AI – herunder løbende kontrol og tilsyn med leverandøren. Kort sagt: Vi hjælper med det juridiske og sikkerhedsmæssige arbejde, så I ikke skal stå alene med det.
En brugergruppe af praktiserende læger bidrager løbende til at tilpasse og videreudvikle produktet efter behovene i almen praksis.

Vores jobformidling tager form
Onsdag den 8. juli 2026
Vi søger product owner/konsulent
Mandag den 6. juli 2026
Vi var på Folkemødet - og fejrer 1000+ kapaciteter
Torsdag den 18. juni 2026
Sammen med PLO afholdt vi en debat- Fællesskab om fremtidens almen praksis.
Og så vil vi gerne kippe lidt med flaget og fejre, at vi her, få uger efter vi åbnede for tilmeldinger, har rundet nu mere end 1.000 lægekapaciteter fordelt på mere end 400 klinikker rundt om i hele landet.
Aftale om AI-løsning i hus
Tirsdag den 2. juni 2026
CEO, læge Jorunn Thaulow fra Medbric og vores formand Henrik Idriss Kise har her til eftermiddag underskrevet kontrakten, der gør det muligt at tilbyde praktiserende læger som er andelshavere i PLAndel en stærk AI-løsning senere på året.
Aftalen har fokus på at sikre en sikker, stabil og fremsynet løsning, der kan rulles ud til rigtig mange læger i almen praksis.
Vi ser frem til samarbejdet med Medbric og vores fælles mål om at få sat strøm til projektet og indfri vores vision om en AI-løsning, der gør hverdagen i almen praksis mere effektiv og giver os bedre tid til patienterne.
Nu skal vi færdiggøre PLAndels first line-support, så den er klar til at håndtere en pilottest i udvalgte klinikker.
På den anden side af sommerferien tilbydes en trinvis udrulning til alle interesserede klinikker, der er indmeldt i PLAndel.
Et skridt tættere på vores AI-løsning
Fredag den 22. maj 2026
Vi er snart ved vejs ende i udbudsrunden, som resulterer i, at vi kan tilbyde vores andelsmedlemmer en stærk AI-løsning.
Nu kan klinikkerne melde sig ind
Mandag den 11. maj 2026
PLAndel er rundt i landet for at fortælle om, hvorfor det giver mening for praktiserende læger at melde deres klinikker ind. Og nu er det muligt at indmelde klinikkerne.
Det sker via en formular - og tager kun fem minutter.
Og husk: Du kan stadigt nå at komme til orienteringsmøde online eller fysisk 12., 19. eller 20. maj fra kl. 17-19.
Om få dage kan klinikkerne melde sig ind!
Fredag den 8. maj 2026
Mandag aften den 11. maj åbner PLAndel for, at praktiserende læger kan melde deres klinikker ind.
PLAndel og Voresklinik vil fusionere for at styrke udviklingen i almen praksis
PLAndel og Voresklinik ønsker at fusionere og samle deres aktiviteter i ét selskab.
Der er behov for betydelige investeringer og mere udvikling, hvis indsatsen i almen praksis skal løftes.
Følg os på LinkedIn
Vær opdateret på nyt om vores services, tilbud og etablering m.m.