Praktiserende Lægers Andelsfællesskab A.M.B.A er en andelsforening for praktiserende læger i Danmark.
Det er klinikken som juridisk enhed – ikke den enkelte læge – der optages som medlem.
Indskud og økonomi
- Ved indmeldelse indbetales en indskudskapital på 10.000 kr. pr. fuldtidskapacitet
- Indskudskapitalen er ikke momsbelagt og opkræves som en engangsbetaling
- Der betales herudover ingen faste kontingenter eller afgifter for selve medlemskabet
- Klinikken betaler alene honorarer for konkrete services, ydelser eller produkter, som klinikken tilmelder sig
Er I flere ejere af klinikken?
Er klinikken ejet af flere læger, skal I inden indmeldelse:
- Være enige om at indmelde klinikken som andelsmedlem
- Være indstillet på at indbetale indskudskapitalen inden 8 dage fra indsendelse af indmeldelsesformularen
- Udpege én ejerlæge som påtager sig rollen som primær kontaktperson over for PLAndel
Er I en samarbejdspraksis?
PLAndel opfordrer til at alle melder sig ind. Det er imidlertid tilladt at kun én eller nogle melder sig ind.
- I så fald er det kun tilladt at købe ind og benytte sig af PLAndels services for den eller de klinikker, der er indmeldt
Betingelser for optagelse
- Som ordinært medlem kan optages enhver almen praksis, hvor alle indehavere af ydernumre er medlemmer af PLO
- Indskudskapitalen skal indbetales for samtlige tilknyttede fuldtidskapaciteter – både besatte og ubesatte
- Som ekstraordinære medlemmer kan på et senere tidspunkt optages hoveduddannelseslæger i almen medicin, der er påbegyndt uddannelsens fase 2 eller 3
- Medlemmer må ikke i væsentlig grad være medejer af eller have direkte eller indirekte økonomisk interesse i virksomheder, der konkurrerer med PLAndel eller modvirker foreningens formål
- Optagelse af nye medlemmer kræver bestyrelsens godkendelse
- Klinikken har løbende pligt til at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte og opdaterede
Ved indmeldelse anses klinikken og dens ejerlæger for at have tiltrådt
PLAndels vedtægter og forpligter sig til at virke i overensstemmelse hermed.
Ved udmeldelse har et medlem ret til tilbagebetaling af andel eller indskud, medmindre foreningens økonomiske forhold er til hinder herfor.
Sådan foregår indmeldelsen
Det tager ca. 5 minutter at indtaste oplysningerne, som sker i fire trin: 1) klinikoplysninger, 2) praksistype og kapaciteter, 3) ejerlæger samt 4) opsummering og bekræftelse.
Man modtager en bekræftelse via e-mail umiddelbart efter indsendelse af oplysningerne. E-mailen indeholder også en faktura på det beløb, der skal indbetales som indskudskapital.
Membersskabet træder i kraft når indbetaling er modtaget og indmeldelsen godkendt af bestyrelsen. PLAndel behandler indmeldelsen inden for 4 uger.