Skip to Content

Lægerne i Oksbøl søger speciallæge i Almen medicin

Oksbøl, Danmark

Speciallæge i Almen Medicin til Lægerne i Oksbøl – Form dit eget lægeliv tæt på Vesterhavet 🌊 

Søger du trygge rammer, høj faglig sparring og kolleger, der prioriterer både kaffe og humor i hverdagen?

Hos Lægerne i Oksbøl mister vi desværre en dygtig kollega, der flytter til Norge med sin familie. Derfor søger vi nu en speciallæge i almen medicin til en §24-stilling med start 1. august 2026 (eller efter aftale). Vi er meget åbne for dine ønsker – uanset om du drømmer om et kompagniskab på sigt, eller om du søger en ansættelse af kortere eller længere varighed.

Hvorfor skal du vælge os?

  • Fleksibilitet, der virker: Vi tilpasser arbejdstiderne og rammerne, så det passer til dit liv.
  • Et stærkt og socialt fællesskab: Vi starter dagen sammen over en kop kaffe, og vi mødes til fælles pauser to gange om dagen. Vi holder ugentlige læge- og klinikmøder samt faste sociale arrangementer – herunder en årlig personaleweekend.
  • Højt til loftet og masser af humor: Vi tager vores arbejde seriøst, men vi vægter en hverdag med arbejdsglæde og smil utrolig højt.
  • Naturen som nabo: Klinikken ligger i Oksbøl – tæt på Esbjerg og Varde, og med Vesterhavets rå natur lige i baghaven.

En spændende og varieret klinisk hverdag: 

Vi er en velfungerende og velorganiseret praksis med ca. 4.600 tilmeldte patienter. Vi har fire kapaciteter (tre besatte og en ekstra) og arbejder i det brugervenlige journalsystem XMO.Da vi ligger i et unikt lokalområde en smule væk fra de største byer, får du en meget varieret hverdag:

  • Det brede klientel: Du vil møde alt fra kronikere og børnefamilier til akutte skader, da vi varetager en del skadestuearbejde.
  • Sommer og turisme: Om sommeren summer området af liv fra både danske og udenlandske turister, hvilket gør sæsonen ekstra afvekslende.
  • Plejehjem: Vi fungerer som fasttilknyttede læger på to lokale plejehjem.

Dit kommende team: Du bliver en del af et dynamisk og tværfagligt team bestående af:

  • 3 faste læger (inkluderet dig)
  • 3 dygtige sygeplejersker
  • 3 engagerede SSA’ere (der styrer sekretariatet, laboratorieopgaver, og hvoraf den ene fungerer som praksismanager)
  • Fast 1-3 uddannelseslæger, som sikrer et levende læringsmiljø i konstant udvikling.

Hvem er du?

Vi leder efter en speciallæge i almen medicin, som:

  • Har et bredt og solidt fagligt fundament.
  • Ønsker at påvirke sit eget lægeliv i trygge, rammesatte strukturer.
  • Trippes af teamarbejde og sparrer naturligt på tværs af faggrupper.
  • Vil bidrage aktivt til vores positive og konstruktive arbejdsmiljø.
  • Har lyst og evner til at supervisere vores uddannelseslæger.
  • Er mødestabil og har humoristisk sans.

Løn og vilkår: Ansættelsen sker som §24-læge med løn og vilkår efter gældende overenskomst.